Hopudvalgets arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Udbredelse af kendskabet til kaniner og kaninhop, herunder pasning, pleje og træning af disse.
- Behandling, fortolkning og afgørelse af tvivlsspørgsmål til "Konkurrenceregler for Kaninhop".
- Forbedring og udarbejdelse af "Konkurrenceregler for Kaninhop".
- Beregning af "Årets Hopkanin".
- Salg og kontrol af startnumre til kaninhop via Hopregisteret.
- Uddannelse af kaninhopdommere.
- Afholdelse af kaninhopdommerseminar.
- At være behjælpelige med afholdelse og afvikling af DM i kaninhop, samt beregning og uddeling af vandrepokaler.
- Uddeling af Championater via Hopregisteret.
- Kontakt og dialog med de øverst ansvarlige for hop i andre lande i Europa.
- Vedligehold og opdatering af Hopudvalgets hjemmeside og Hopregisteret via webmaster.
Forventning til Hopudvalgsmedlemmer
Forventningerne fra foreningen til Hopudvalget og til hinanden i Hopudvalget er bl.a., at du som Hopudvalgsmedlem kan sige ja til følgende:
- Stor interesse i udbredelse af kendskabet til kaninhop, herunder at udarbejde og holde oplæg (f.eks. til arrangementer og webinarer) og hjælpe nye foreningerne i gang.
- God til formulering på skrift og tale til bl.a. formulering af regler, svar på tvivlsspørgsmål, udarbejdelse af foredrag, oplæg til dommerseminar, referater o.l.
- Kan afsætte tid på ugentlig basis (når der er behov for det) til skreven kommunikation, telefonmøder og fysiske møder - og at det prioriteres at være fleksibel og prøve at enderne til at nå sammen og at få behandlet noget hurtigt, når der er behov for det. I Hopudvalget er der en del kommunikation udvalgsmedlemmerne imellem, men også ofte henvendelser som kræver en del intern drøftelse og derefter udarbejdelse af svar.
- Kan påtage dig forskellige faste og spontane ansvarsområder og opgaver, og selv løbende sørge for at følge op på dem. F.eks. tage referat til møder, renskrivning af mødereferater og opdatering af regler.
- Udviser initiativ og gåpåmod, og er klar til at løse nye former for opgaver du ikke har løst før og klar på at lære nyt, for at du kan løse opgaverne.
- Viser et godt eksempel ved stævner og træning omkring god håndtering af kaninerne, godt kammeratskab og stor hjælpsomhed.
- Gør hvad du kan, for at modarbejde eventuel mobning og bagtalelse, der mødes i foreningen.
- Kan holde tavshedspligten om de fortrolige emner, som af og til drøftes i udvalget.