Staldstafetten

Del 14

Af Mette Brandbyge, Randers - Juli 2018

Mit navn er Mette Kjærgaard Brandbyge, og jeg er i skrivende stund 21 år gammel. Til dagligt holder jeg sabbatår (og arbejder), men skal snarest i gang med at studere. Lige i øjeblikket ejer jeg 10 kaniner, hvoraf jeg hopper konkurrencer med 9 af dem.
Min kanin-interesse startede i 2008, da jeg var 11 år gammel, og fik min første kanin som jeg kaldte Fie. Fie blev udsat for lidt af det hele, agility, tricks og til sidst også kaninhop. Hun var godmodig og rolig, og hoppede gerne over mine små hjemmelavede spring hjemme i haven. En dag kom gnavergalleri.dk til, og jeg fandt ud af at der var andre som hoppede med deres kaniner, og at man endda kunne starte stævner - så det måtte jeg også. Da Fie ikke kunne længere, købte jeg en ny kanin, og denne gang skulle det være en hopkanin. Jeg fandt den helt perfekte, Lykkes Secret Soul hos Charlotte Pedersen / Stald Lykke, og herefter tog det hele fart.
Jeg er nu dommer og medansvarlig for hoppen i Viborg og Omegns Kaninavlerforening. Som dommer elsker jeg at bygge udfordrende baner, hvor der ikke er pinderegn til halvdelen af klassens kaniner, men hvor hver kaninen bliver bemærket hvis de hopper med 0 eller få fejl, fordi man så virkelig kan se at kaninen kan hoppe og at den er i harmoni med sin fører. Jeg elsker at uddele pinde til kaniner, som virkelig mestrer deres klasse til fulde, og hvor jeg kan se at deres fører virkelig er stolt i den anden ende af snoren: Hvor det hele ikke er et kapløb på tid, men det handler om samarbejde og om at stole på hinanden.
En af mine andre mærkesager er god burplads til kaninerne: Mine kaniner herhjemme går i bure der er 200x125 cm og 150x65 som det mindste. Jeg elsker at aktivere dem hver dag med bl.a. løbegårde, gå ture og hoptræning i haven. Jeg synes at kaniner er et alt for nedprioriteret dyr i Danmark, og mange sidder bare og glor i små bure, og oplever intet. Mine kaniner er kloge og intelligente og har hver deres personlighed.
Jeg har også været fire gange i Sverige i 2017 og allerede to gange her i 2018 for at konkurrere, og det er her jeg har fundet mine ligesindede og min inspiration. Det er her jeg lærer mine gode førerteknikker, og her jeg bliver inspireret i min banebygning som dommer. Mine største øjeblikke som kaninhopper stammer også herfra, med certifikater på store elite klasser med op til 90 deltagende - og en enkelt sejr. Det er sådanne øjeblikke, som jeg personligt vil huske tilbage på når jeg engang sidder gammel og grå.
Det ville være synd at sige at jeg ikke er konkurrencemenneske, for det er jeg. Jeg tager ikke til et stævne, uden at gå efter at vinde: Og der er flere som mig, men også flere som ikke er som mig. Der skal være plads til os alle sammen, for med den lille sport vi har som hobby alle sammen, har vi brug for at stå sammen, og at alle bidrager til at skaffe nogle flere nye kaninhoppere. Bare det at byde de nye varmt velkomne, giver meget.
Mine kaniner er meget tæt på mig, og jeg holder af dem alle sammen. De er kommet for at blive, og jeg beholder dem, selvom de har knap så gode perioder. Ingen kaniner er gode, før de har fået den rette mængde tid og træning, og hvis man ikke holder fast, så får man aldrig den der once in a lifetime kanin, som flyver over selv de største forhindringer med lethed.
Jeg har valgt at give denne staldstafet videre til Charlotte Elleby / Stald Sundahl fordi det er hende jeg argumenterer med og imod og som giver mig ris og ros - og omvendt. Sammen kan vi blive enige om meget, og også uenige om en del ting - og det tror jeg egentligt også er meget sundt, det her med at blive presset lidt i sine holdninger en gang i mellem.
Med disse ord vil jeg ønsker jer alle held og lykke her i 2018. Jeg håber at det bliver året, hvor alle vil være åbentsindede og klar til at blive presset lidt i deres holdninger.




Skriv til
Hopudvalget



© Copyright - Hopudvalget.dk
Design og layout: Maria Banke og Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.